| |

Pakkeliste til Caminoen

Pakkeliste til caminoen

Pakkeliste til Caminoen: Tunge erfaringer og råd

I august-september 2024 gik jeg den franske Camino, og inden turen brugte jeg lang tid på researche for at sikre, at jeg fik alt det nødvendige udstyr med. Efter turen kunne jeg dog konkludere, at jeg både havde medbragt unødvendige ting og endda manglede noget. Disse erfaringer vil jeg gerne dele med dig i denne pakkeliste/tips og tricks indlæg. Husk, at dette ikke er en facitliste, den er baseret på, hvad jeg ville tage med hvis jeg skulle vandre turen igen.

Vægten af din rygsæk afspejler dine bekymringer forud for turen

Flere af dem, jeg mødte på min vandretur, nævnte, at en tung rygsæk ofte afspejler, at man bærer på bekymringer eller prøver at være forberedt på alting. 

Nogle af dem, der havde mest med, bar på ting som telte, liggeunderlag og mange andre nødvendigheder, mens andre, med lette rygsække, havde valgt en minimalistisk tilgang. Turen bliver nemmere, jo lettere ens rygsæk er, så kunsten er at finde den gode balance. Tænkt gerne på dette når du pakker.

Hvad er de vigtigste kategorier?

  • Valg af fodtøj
  • Valg af rygsæk
  • Beskyttelse mod solen
  • Personlige remedier til at undgå og behandle vabler og beskytte mod solen

Det er vigtigt at pakke let og nøje overveje, hvad man virkelig har brug for. Husk også, at man kan sende ting hjem undervejs eller købe udstyr og tøj, hvis noget viser sig at være upraktisk – en mulighed, mange benyttede sig af.

Hvad tog jeg med, som jeg ikke fik brug for?

  • Spisesæt: Tallerkener var overflødige, da der på herbergerne ofte er køkken med det nødvendige udstyr.
  • Barbermaskine og barberskum
  • Vådservietter
  • Foldekop og bestik

Hvad kunne jeg have reduceret i størrelse:

  • Store cremer: Solcreme og aftersun i store mængder fyldte for meget.
  • Stor deodorant
  • Drikkeblære: Selvom den var praktisk, endte jeg med at drikke af flasker, da det var nemmere at fylde.

Hvad kunne jeg have reduceret i størrelse:

Jeg ville vælge lettere vandresandaler. Jeg havde tunge sandaler fra Teva, men et par Crocs ville have været tilstrækkelige til brug om aftenen, når man går ud at spise og slapper af. Det er vigtigt at huske, at Caminoen ikke handler om at se godt ud; alle går i praktisk tøj og uden meget styling. Ofte gik jeg blot med en kasket som hovedbeklædning.

Vandresko, vandrestøvler eller sandaler til caminoen?

Fodtøjet er det vigtigste udstyr på din camino vandring. Du kommer nemlig til at gå mange kilometer i dem. Ved at vælge de rette vandresko, vandre støvler eller sandaler kan du også slippe for de værste vabler og ømme fødder og blå negle.

Hvad skal du vælge?

Du kan vælge mellem lette vandresko, vandrestøvle og sandaler. Der er flest som går i vandresko, men på min tur så jeg også andre gå i vandrestøvler og sandaler. Og igen er det en smagssag. Men det er en række fordele og ulemper ved de forskellige typer fodtøj, se dem herunder: 

Vandresko til Caminoen: 

Jeg valgte at gå Caminoen i vandresko, da de typisk er lettere end vandrestøvler. Vandresko er et godt valg til Caminoen, fordi de giver en høj grad af fleksibilitet og komfort, hvilket er ideelt til lange dage med mange kilometer. Deres lette vægt gør dem mindre belastende for fødder og ben, hvilket kan være en fordel på længere distancer.

Der er dog også ulemper ved vandresko. De yder mindre ankelstøtte end vandrestøvler, hvilket kan være en udfordring på ujævnt terræn. Så hvis man har svage ankler eller vrikker om let, så ville jeg overveje vandrestøvler med støtte om anklen. 

Vandrestøvler 
til Caminoen:

Jeg valgte ikke at gå Caminoen i vandrestøvler, primært på grund af deres vægt. Vandrestøvler kan være betydeligt tungere end vandresko, og den ekstra vægt kan være udmattende på lange vandreture som Caminoen. Dog findes der i dag lette og åndbare modeller, som kombinerer støtte med en lavere vægt, hvilket kan være et godt alternativ for dem, der ønsker den ekstra ankelstøtte.

Fordelen ved vandrestøvler er deres solide støtte omkring anklerne, hvilket er særligt værdifuldt i kuperet bjergterræn med sten og grusstier, hvor der er stor risiko for at vrikke om. Dette terræn vil man møde flere steder på Caminoen, og her kan vandrestøvler give ekstra stabilitet og beskytte mod skader.

Kan man gå Caminoen i løbesko eller sneakers? 

Ja, det kan man, men der er nogle overvejelser at tage med i beslutningen. Løbesko og sneakers har typisk en blødere sål end vandresko, hvilket betyder, at de giver efter for underlaget. En blød sål absorberer ikke stød på samme måde som en stivere sål, og dette kan resultere i mere belastning på fødderne over tid. Desuden kan den bløde sål gøre det lettere at vrikke om, især når man er træt efter en lang dags vandring.

En anden forskel er, at løbesko og sneakers mangler den ankelstøtte, som vandrestøvler tilbyder. På Caminoen vil man opleve varierende terræn, herunder kuperede stier, stenede bjergområder og grusstier, hvor risikoen for at glide eller vrikke om er større. Vandresko er typisk udstyret med en stivere sål og et bedre mønster under skoen, hvilket giver bedre greb og stabilitet. Under min tur hørte jeg om en kvinde, der gled ned ad en bakke og brækkede armen på første dag. Det understreger vigtigheden af at have sko med et godt mønster, især når man går i glat, ujævnt terræn eller i regnvejr, som man kan møde på Caminoen.

Aften- og afslapningssko:

Efter en lang dags vandring kan det være rart med lette og komfortable sko til aftenen. Crocs eller klipklapper er populære valg, da de ikke vejer meget og giver fødderne mulighed for at slappe af. Disse “hygge-sko” er gode at have på, hvis man går rundt i byen om aftenen eller bare slapper af efter dagens strabadser.

Min personlige pakkeliste til Caminoen

Hovedgrejet

  • 1 x fodtøj (vælg mellem vandresko, vandrestøvler eller sandaler)
  • 1 x afslapningsfodtøj (vælg mellem sandaler, crocs eller klipklapper)
  • Vandrerrygsæk (30-45 liter)
  • Sovepose (vælg en lille og kompakt model, da temperaturen sjældent falder under 10 grader om natten. Temperaturen ligger typisk mellem 18-25 grader om dagen og 10-18 grader om natten)
  • Lagenpose (praktisk for at undgå snavsede senge eller bed bugs). Herberger tilbyder tæpper efter “først-til-mølle”-princippet. [Link til bomulds-lagenpose] eller [Link til polyester-udgave].

Tøj til caminoen

  • 3 x sokker
  • 2 x t-shirts
  • 1x langærmet t-shirt
  • 1 x lange bukser ( god ide med bukser der kan lynes af)
  • 1 x letvægts shorts (Vælg eventuelt let tørrende materiale så de kan bruges som badebukser)
  • 3 x underbukser (vælg nogle der sidder godt, som du har gået til)
  • 1 x hovedbeklædning (kasket, bøllehat eller solhat med nakkeskygge)
  • 1 x Halsrør til beskyttelse mod solen

Toiletasken

  • Englehud eller sportstape til behandling af vabler og forbinding af fødder
  • Compeed vabelplaster
  • Håndsprit
  • Barbergrej
  • 1 rulle toiletpapir
  • Vaseline (Kløver – min favorit) til forebyggelse af gnavesår i skridtet og mellem benene
  • Solcreme, aftersun og læbepomade med solfaktor
  • Shampoo
  • Biologisk nedbrydelig sæbe til tøjvask ([Link her])
  • Tandbørste og tandpasta
  • Deodorant
  • Hårprodukt
  • Myggespray eller efterbid-behandling
  • B1-vitamin mod væggelus
  • Negleklipper
  • Pincet til fjernelse af flåter eller andet praktisk brug
  • Medicin mod maveproblemer og smerter

Diverse grej:

  • Snackbars
  • Vandrestave med gummidutter til enderne
  • Lille notesbog og skriveredskab
  • Lille pakke vådservietter (f.eks. fra Normal)
  • Tørresnor – der kan være rift om tørresnore på herberger, især til sokker og undertøj
  • Ørepropper – snorken er almindeligt i sovesale på herberger
  • Lille kniv eller multitool
  • 1-liters vandflaske ([Link til flaske]) samt en ekstra plastflaske eller drikkesystem, så vi kan bære 2 liter hver
  • Foldekop og bestik
  • Regnslag eller regnjakke (regnslag kan eventuelt dække rygsækken)
  • Lette regnbukser
  • Lighter eller tændstikker
  • Guidebog eller rejsebog
  • Kort
  • Solbriller med UV-beskyttelse
  • Pengebælte
  • Pas, sygesikringskort og pilgrimspas
  • Mikrofiberhåndklæde
  • Lille sysæt (nåle kan også bruges til at punktere vabler)
  • Pakposer til organisering i rygsækken
  • Foldekop
  • Regnslag til rygsæk
  • Lille mulepose eller lignende til indkøb eller transport om aftenen

Elektronik:

  • Pandelampe + ekstra batterier ( til vandring i mørke eller tidligt om morgenen)
  • Mobil + oplader 
  • høretelefoner
  • Powerbank
  • Kamera eller GoPro ( jeg brugte bare telefonen)

Ekstra tips:

Sørg for at have online kopier af pas, kørekort, kreditkort mm. hvis bagagen forsvinder.

Andre indlæg