Udstyrs test: Tatonka Yukon 70+10

Vandrerygsæk_tantonka_test

Tatonka Vandrerygsæk

God tysk kvalitet, med alle de funktioner man kan forvente af en god klassisk vandrerygsæk

Reklame: artiklen er lavet i samarbejde med Friluft.dk

Hvis du skal afsted på en længere vandretur eller rejse til udlandet i forbindelse med f.eks. dit sabbatår, så er det praktisk at have en stor rygsæk.  Yukon 70+10 er en rummelig rygsæk med god volumen. Den kan tilpasses mange steder og de mange åbninger giver god afgang til indholdet i rygsækken. I denne gennemgang/test vil vi se nærmere på alle taskens detaljer.

Fordele:

  • God polstring af skulderstropper og hoftebælte. 
  • Mange indgange der giver god adgang til indholdet i tasken.
  • Kraftige metal Lynlåse, og elastikker til at binde løse bånd op.t  

Ulemper:

  • Manglende lommer i hoftebælte. 
  • Kan drille lidt når man skal tilpasse ryglængden. 
  • Vægten – med en vægt på 2, 6 kg er tasken ikke den letteste på markedet. 
tatonka_Polstring_1
tatonka_Polstring_2

Komfort:

Lad os starte med polstringen på ryg og stropper. Der er rigtig god polstring på stropper og hoftebælte, man kan tydeligt se at Tatonka har sat fokus på god bærekomfort. Den føles også rigtig rar behagelig at have på. Tasken vil være rigtig god på længere vandreture med tung oppakning, man ville uden problemer  kunne  bære 20+ kg i den, uden at du skal på kompromis med komfort.  

V2 bæresystemet fra Tatonka virker solidt og gennemtestet, ved nærmere research, opdagede jeg også at modellen har været på markedet i flere år. Dette ser jeg som et godt tegn, da det betyder at man løbende har testet og opdateret og rygsækken undervejs, og eventuelle fejl er fikset.

Rygsækken har også et “tredimensionelt hoftebælte”, hvilket gør at det sidder tæt til hoften, fordelen ved dette er, at vægten nemmere overføres hoften hvor du er stærkere. Dette gør rygsækken mere  behagelig at have på, også selvom den har en høj vægt.

Baeresystemet_1
Baeresystemet_3
tatonka Yukon 70+10

Tilpasning af ryglængden & brystspænde:

Personligt er jeg ikke den største fan af denne slags rygjusterings systemer, jeg synes ofte det er lidt mere besværligt. Der findes nemlig andre tasker på markedet, hvor man nemmere kan justere ryglængden ved hjælp af stropper og spænder. Men når det er sagt, så er det positivt at tilpasningen af en rygsæk, kun skal gøres en enkelt gang. (Altså medmindre du låner rygsækken til en ven eller lign). På trods af min klagesang, så tvivler jeg ikke på holdbarheden af rygjusterings systemet. Og foran på rygsækkens skulderstropper, kan man også nemt  justere ens brystspænder op og ned.

Toplåg_1
Toplåg_2
tatonka Yukon 70+10

Toplåget

Der er god tilgang til toplågets øverste lomme, det er faktisk første gang, at jeg på ser på lynlås der kan åbnes hele vejen rundt. Det kan virke praktisk, men på den anden side, så er jeg er også lidt kritisk. I mit top rum har jeg typisk løse ting liggende som f.eks. min tanbørste, solcreme eller pandelampe. Med dette i mente, kunne jeg godt være nervøs for at tabe ting, hvis man ved uheld får åbnet hele lommen. Heldigvis kan dette jo løses ved at have sine løse ting pakkeposer eller drybags. Og i selve toplåget medfølger der blandt andet et limegønt regnslag, som følger med tasken. (Det er den grønne pose du ser på billedet) Vender man låget, er der endnu en lomme som er tilegnet din førstehjælpskasse, hvilket er et ”must have” hvis du skal på tur. God detalje.

Organisering_3
Organisering_4

Inde i tasken

Du kan nemt få adgang til rygsækkens indhold ved hjælp af flere åbninger. Som alle andre vandrerygsække, har du åbningen i toppen, den anden åbning er på fronten af tasken. Hele fronten kan nemlig lynes om som en kuffert, hvilket giver dig gode muligheder for at danne dig et overblik, over alt grej og beklædning. Som tidligere nævnt med toplåget øverste lomme, vil jeg også her anbefale at du pakker og sortere dine ting i pakposer. Det gør det meget nemmere at finde rundt i dine ting, især når du sidder i f.eks. et telt med begrænset lyst.  

I bunden af tasken er der en rumopdeler, altså et stykke stof der adskiller det nederste rum med hovedrummet. Hvis man ikke at benytte opdeleren,  kan man også få fri adgang til bunden af tasken. Der er mulighed for at lyne opdeleren væggen af. Her ville jeg personligt lade rumopdeleren være lukket til, og opbevare min sovepose i bunden. På ydersiden af bunden er der også gode stropper til at kunne montere et liggeunderlagt eller telt, hvis man har behov for det.  

tatonka Yukon 70+10
tatonka Yukon 70+10
tatonka Yukon 70+10

Taske detaljer & materiale

Rundt på tasken findes der mange gennemførte detaljer der er værd at fremhæve. Noget af første jeg lagde mærke til, var de kraftige metallynlåsskydere der åbner frontrummet til rygsækken. Jeg ved godt det bare en lynlåsskyder, men den er bare lækker og af god kvalitet. Selve frontlåget holdes fast af to stropper med en kraftigt spænde i enden. Her er spænderne halv plastik og halvt metal, og de virker meget slidstærke. 

Udover lynlåse og spænder, så undgår man løse at have stropper der hænger og dingler. For mig er det et kæmpe ”no go” at have løse stropper, det er ikke særligt pænt, men heller ikke praktisk. Det bedre at få bundet alt op, så man ikke hænger fast i grene og lignende når man er på tur. Her har yukon rygsækken gode muligheder for at man kan rulle sine stropper op, og fastgøre dem med velcro eller elastik. Selve tasken er konstrueret i det holdbare og slidstærke materiale CORDURA®, som er en blanding af bomuld, naturfibre og nylon.

tatonka Yukon 70+10
tatonka Yukon 70+10
tatonka Yukon 70+10

Stropper og sidelommer

Som enhver anden vandrerygsæk, har Yukon rygsækken stropper og elastikker på fronten hvor der kan monteres ting som vandrestave, isøkse eller alm. økse. På siderne af rygsækken findes der to kompressionsstropper, der giver mulighed for at komprimere rygsækken, hvis man ikke har fyldt hele tasken op. Stropperne kan også bruges til at spænde et liggeunderlag eller andet udstyr på siden. Sidelommerne har en god størrelse, hvor der er god plads. Som et eksempel, var der god  plads til min 1 liters nalgene drikkeflaske, og i den modsatte side var der plads til min gasbrænder.

Opsamling:

Overordnet synes jeg at Yukon 70+10 rygsækken fra Tatonka er en lækker og gennemført taske. Den emmer af god tysk kvalitet, den er alt hvad man kan forvente af en klassisk vandrerygsæk.

Den vil dække de flestes behov, bare sørg for at vælge den rette ryglængde. Den kommer i en almindelig og lang ryglænde. Men køber du rygsækken får du et komfortabelt bæresystem med god polstring, du kan tilpasse rygsækken, så den sidder helt rigtigt. Den giver gode mulighed for at kunne organisere indholdet i tasken, og  de mange lommer og åbninger giver god adgang til dine ting. De mange detaljer og funktioner gør den fornøjelig at bruge. Til en pris på 2099 kr får du en god rygsæk, jeg mangler kun få ting som lommerne i hoftebæltet samt nogle ekstra elastikbånd på toppen eller front, hvor man opbevare sin jakke. Men disse stropper kan du heldigvis selv tilføje.

Håber denne gennemgang gjorde dig lidt klogere på tasken, hvis du selv vil prøve den, så kan den købes på Friluft.dk hvor de også har mange andre tasker. Link kan findes herunder.

Andre indlæg