Bestigning af Elbrus
Vil du med på toppen af Europa? Her kan du læse mere om de udfordringer, du vil opleve på bjerget.
Elbrus er Europas højeste bjerg med sine 5624 meter. Når du tager turen op af dette bjerg kommer du til du til at bruge isøkser, crampons og store bjergstøvler. Det er en god introduktion til alpin bjergbestigning, jeg fik oplevet gletschere samt snestorme der næsten fik vores guider til aflyse vores top forsøg. Elbrus er ikke teknisk svært at komme op på, de største udfordringer er højden og kulden.
I sommeren 2019 besteg jeg Elbrus sammen med min gode kammerat Bastian. Vi har tidligere besteget Kilimanjaro, og blev begge to enige om at vi skulle tage det næste bjerg. Valget faldt på Europas højeste bjerg “ELBRUS” og det var noget af en oplevelse.
Det fysiske pres
Man Kunne måske godt tro at man skal være en top atlet for at bestige Elbrus, men realiteten er en anden. På mit rejsehold var der mange forskellige personer. Ældre, unge og helt alm. personer der gerne vil have en stor oplevelse. Nogle havde ligesom jeg og Bastian kun besteget Kilimanjaro på 5893 meter, mens andre havde taget toppen af Mont blanc, Aconcagua og Kilimanjaro. Den yngste i teamet var 16 år, den ældste var 58 år.
Hvordan kommer man i form til bjergbestigning? Jeg har en del bekendte/ arbejdskollegaer der dyrker bjergbestigning. Og ham min ene kollega skulle gøre klar til at bestige Peak Lenin sammen med Jakob Urth (kendt dansk bjergbestiger). Jakob Urth sagde at de skulle sørge for at have fokus på deres kondition. Det prioriterede han højest. Men jeg vil også anbefale at du træner udholdenhed samt styrketræning.
Personlig vil jeg også anbefale at du træner din mentale styrke. Når du bestiger bjerge, handler det om at gå langsomt, og du kommer til at gå langsomt “i lang tid”.
Hvis du ikke er vant til at være igang, lang tid af gangen, så tag nogle lange ture med rygsækken inden du tager afsted. Gå nogle lange ture med rygsækken hjemme i Danmark. Så lærer du dig selv at kende når du bliver træt, og du kan også teste om rygsækken og støvler sidder som de skal.
Når du så endelig er afsted på turen, skal du helst ikke presse dig selv for meget. Vandring i højderne skal foregå i et behageligt tempo som ikke gør dig forpustet. Fokuser på at have overskud til at se landskabet og naturen omkring dig. Og tag endelig en masse små mini pauser hvor du kan tage billede, dette råd fik vi fra vores rejseguide Line.
Kulde og Højdesyge
Hvor koldt er det på Elbrus? På toppen kan man opleve temperaturer på -20 grader når der er stærk blæst på toppen, normalt er det -10-15 grader. Derfor skal du også sørge for at have den helt rigtige beklædning. (Der kommer snart en pakkeliste).
Hvad med højdesyge? I takt med at du kommer højere op, er det mindre ilt. Vores muskler har brug for ilt, derfor vil man opleve at man hurtigere bliver træt. Du kan også få hovedpine, opleve svimmelhed, kvalme, og mistet appetit. Det er en god ide at være opmærksom på disse symptomer. Skulle du opleve en pludselig kvalme eller oplever svimmelhed, så sig det til dit team, så kan de måske lige holde øje med dig, give en chokoladebar eller give en peptalk hvis man skulle få brug for det. Man er ikke stærkere end det svageste led i ens team.
Oplevelser frem for bekymringer
Nu mere forberedt du er hjemmefra, desto bedre. Jeg vil ikke lyve og sige det bliver nemt, for det er det ikke. Du kommer til at udfordre dig selv. Du får måske også skubbet dine personlige grænser. Men efter disse udfordringer vil du stå endnu stærkere, dette er netop grunden til at jeg elsker disse slags ture.
Du får skubbet nogle personlige grænser, der gør at du står stærkere i fremtiden. Og på hele min rejse var jeg sammen med et team. Man får et helt særligt fællesskab, da man oplever hinandens op og nedture. Husk hinanden når i er afsted!