|

Pakkeliste til Kilimanjaro – Hvad skal man have med?

Pakkeliste til kilimanjaro - team

Den gode pakkeliste til kilimanjaro

Artiklen indeholder reklame indhold

Her min pakkeliste til Kilimanjaro. Tilbage i 2015 skulle min ven og jeg bestige Kilimanjaro. Det var vores første “bjergbestigning”, og jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle have med. Jeg fulgte den pakkeliste jeg fik fra vores rejsebureau “Afrika Tours” men jeg søgte også på nettet og læste bøger omkring hvad de forskellige anbefalede. 

Efter min tur på bjerget kunne jeg erfare hvad der fungerede godt, og hvad jeg ikke burde have taget med. Og jeg tog helt klar for meget med, her burde jeg have begrænset mig.

Du behøver ikke tage alt med som jeg nævner på listen, men jeg nævner dem alligevel da nogle gode tips og ting der kan gøre turen bedre. Det vigtigste er at medbring nok til at du kan holde dig varm, og så skal sørge for at have nogle gode støvler/sko du kan vandre i.

Klimazoner på Kilimanjaro

Når du skal bestige Kilimanjaro kommer du igennem 5 klimazoner. Dette betyder at du skal have beklædning med til forskellige forhold.
Rundt omkring Kilimanjaro finder man græssleterne, her lever der løver, elefanter og andre dyr på savannen lever.  Men kommer man tættere på Kilimanjaro finder frodige bjergskråninger. På den første del af dit trek kommer du igennem en frodig regnskov med aber og mange dyr. Men i takt med at du kommer højere op bliver der færre planter og buske. Når regnskoven stopper bliver det erstattet af lyngområder. Og efter lyngområdern møder man et ørkenlandskab med bizarre palme lign. planter. Her vokser kun de mest hårdføre planter. Og til  sidst ender man på toppen, her er det meget koldt. Ingen planter vokser heroppe. Her kan du opleve sne og glechere.  Kort opsamling, du kommer gennem mange forskellige klimazoner, så husk den rette beklædning!

Et par overvejelser

Prøv at se om du kan begrænse dig når du pakker, tænk “kommer jeg virkelig til at bruge den her ting?”. Mange tager også gammelt tøj med, som de kan forære til guides og bærerne på Kilimanjaro trekket. ( Dette kan du gøre ved slutningen af trekket.)

Hvis du kan låne udstyr af venner og bekendte, så gør det. Det kan være dyrt at købe en masse udstyr på en gang. Ellers kan man også leje udstyr nede i byen Moshi inden man begynder bjergbestigningen. (spørg eventuelt dit rejsebureau) Og hvis du ejer skitøj, kan du bruge meget at det til toppen af bjerget.  

Duffelbag

Baggage:

Duffelbag: 
Det er bedst at pakke dit udstyr i en duffelbag/sportstaske når du skal bestige Kilimanjaro. I langt de fleste tilfælde er det nemlig bærere der transporterer dit udstyr, og kufferter og vandrerygsække kan være besværlige at håndtere. Husk at pakke i vandtætte poser, og forsøg at organisere dine ting. Forsøg at holde vægten på omkring de 15 kg.


Dagtursrygsæk: 
Her skal du vælge en rygsæk der er ca. 25-35 liter. Du skal selv bære denne rygsæk, så husk at begrænse dig. Jeg vil anbefale dig at vælge en taske med et godt komfortabelt hoftebælte. Det du skal medbringe i denne taske er mad og drikkelse, regntøj, hue, solcreme, kamera og alt andet du har brug for i løbet af dagen. (find en dagsturs rygsæk her)

Opbevaring på hotellet 
Her kan man også benytte duffelbags, men kufferter kan også være ok. Inden du tager op bjerget checker man typisk ud af sit hotelværelse, herefter afleverer man sin bagage i et aflåst rum på hotellet.

Overnatning:

sovepose til kilimanjaro

Sovepose: 
Her anbefaler jeg at du finder en sovepose med en komforttemperatur mellem -9 til -15 grader. Her skal du selvfølgelig tage hensyn til hvor let du selv fryser. Hvis du i forvejen har en sovepose og er i tvivl om den er varm nok, kan du opgradere den med en lagenpose. Man kan få lagenposer i silke eller fleece, den kan give dig nogle ekstra grader. Så kan du slippe for at skulle købe en ny sovepose. Men en lagenpose skåner også din sovepose imod slid og snavs. 
Find en dunsovepose her!

Liggeunderlag: 
Da vi var afsted med rejsebureauet Afrika Safari, sørgede de for liggeunderlag til os. Men hvis du gerne vil have dit eget liggeunderlag med anbefaler jeg Klymit Insulated Static V. Dette liggeunderlag fylder nærmest ingenting, og det er let. Og så har det en fin R-værdi på 4,4 (R-værdi angiver hvor godt et liggeunderlag isolerer mod kulde)

Ekstra overvejelser: 
Ørepropper er altid gode, især hvis du går i seng før andre og gerne vil have ro. Du kan også medbringe en pude, man kan købe oppustelige der ikke vejer/ fylder meget(Klik her og se puder). Men jeg vil personligt anbefale at man laver en pude ud af sin pakpose til din soveposen.  Du smider bare noget af dit bløde tøj i pakposen, så har du en god pude.

Beklædning:

4 x Sokker: Husk gode vandresokker eller sportsstrømper. De skal gerne sidde tæt på foden, så vi undgår vabler. Du kan eventuelt bruge en tynd liner under din vandresok, hele ideen er at friktionen sker mellem sokkerne og ikke dine fødder. Hvis du let for vabler, kan du overveje at gøre dette. 

Undertøj: Tag undertøj med til alle dage + 2 ekstra sæt ( I tilfælde af at man er uheldig)

Skaljakke:
En skaljakke kan både bruges som regnjakke, vindjakke og som yderste lag på topdagen. Inden under jakken kan du selv tilføje isolerende lag f.eks. flece eller tynd dunjakke nu længere du kommer op. Og så er en skaljakke typisk åndbar på grund af en membran som f.eks. goretex, hvilket er meget praktisk når man er aktiv. Vælg en skaljakke hvor der er plads til en tynd dunjakke under. 

Dun/fiberjakke: Som du kan have på under din skaljakke. 

Skalbukser: Regnbukser som er åndbare. 

Langt uld undertøj/ skiundertøj: merino gerne eller syntetisk . 

1x Fleecejakke

1 x Vandrebukser 

4 x Skjorte/t-shirt

1x Shorts (her kan det være smart med  zip-off vandrebukser)

1x Solhat/ bøllehat / kasket

1x buff eller halsrør

1x Varm hue

1 par tynde inderhandsker

1 par vanter: Hvis man fryser let om fingrene, kan det være godt med et par luffer, så lune fingrene hinanden. (men bevægelsesfriheden vil selvfølgelig være mindre) mens handsker giver større bevægelsesfrihed, men mindre varme. Jeg anbefaler dog vanter!

1 sæt alm. (tøj til festmiddagen efter trekket)

Støvle

Fodtøj:

Støvler: Vælg gerne en støvle uden Goretex eller vandtæt membran. Så får du bedre luft til dine fødder, og du har ikke brug for en vandtæt støvle på Kilimanjaro. Hvis du er tvivl kan du altid rådføre dig ved din lokale outdoor butik, her kan man oftest prøve nogle forskellige modeller, og mærke efter hvad der passer bedst til din fod. 

Vandresko/ løbesko: Kan også fungere som afslapning sko. 

Hygienje:

Toiletpapir
Håndsprit
Toiletsager 
Myggespray
Medicin
Solcreme
Vabelplaster
Sportstape/ støttebind
Vådservietter

Mad og drikke:

Snacks (nødder, barer, protein, gel osv)

Saft/ energipulver: til dit vand, f.eks. elektrolytter. 

Drikkesystemer/ Camelbak:  Der findes mange gode drikkesystemer fra Camelbak og Osprey. Overvej at vælge en med en fast bagside, det kan også være en fordel at have isolering din drikkeslange. 

Drikkedunke: der kan tåle kogende vand gerne BPA fri. (du skal drikke op til 4 liter hver dag). Hvis du vil undgå at dit vand fryser, kan du også køb en isolerende hylster til din drikkedunk

Pandelampe

Diverse praktisk udstyr:

Kraftig pandelampe
Førstehjælpsudstyr 
Lommekniv/ multitool
Solbriller
Vandrestave: Da jeg besteg Kilimanjaro brugte Bastian og jeg ikke vandrestave, vi tænkte at det var for stavgængere. Men efter min tur på Elbrus har jeg forstået fordelen ved vandrestave. Stavene mindsker belastningen på knæene med ca. 25% når man går ned af bakke + de giver en bedre stabilitet og balance. Det er især godt hvis man skal krydse vandløb eller gå på løse sten. (Husk at vælge nogle der kan foldes sammen i din kuffert eller duffelbag. Vandrestave må nemlig ikke medbringes i håndbagage.) Et must på din pakkeliste til Kilimanjaro. 

kamera

Nice to have:

Siddeunderlag
Kikkert
Kamera 
Dagbog + læsestof + guidebog 
Powerbank
Pengebælte
Gaffatape: Godt til at lappe hul på jakke eller telt. (du kan med fordel rulle noget af dit gaffatape omkring dine vandrestave, så behøver du ikke tage hele rullen med) 

Jeg håber at min pakkeliste til Kilimanjaro kan hjælpe dig, skrive endelig en kommentar hvis du har forslag til andre ting der skal på listen. Ellers må du også gerne skrive mig en e-mail her. 

Inspirationen til min pakkeliste kommer fra følgende steder :

Egen erfaring samt: 
https://www.kiplingtravel.dk
www.eventyrsport.dk
http://bettinaengdahl.dk/praktisk-information/pakkeliste/
Kilimanjaro – Guide til natur og bestigning af Bo Belvedere Christensen

Andre indlæg